En [ALMINDELIG GENSTAND] som landmærke på en episk rejse, små [REJSENDE] der hviler i dens skygge efter at have krydset store afstande, der er synlige bag dem. Karavaner, lastdyr, udmattede familier. Genstanden markerer halvvejs punktet, eller grænsen, eller den lovede destination. Graffiti og indhug fra generationer af tidligere rejsende dækker dens overflader. Ofre lagt ved dens fod. Nogle rejsende bliver, bygger permanente bosættelser. Andre fortsætter videre. Guldstundens belysning, støv fra rejsen der stadig sænker sig, det hverdagslige som vejpunkt
